DRØMMEKAGE FRA BROVST
![](https://steg.dk/maduniverset/wp-content/uploads/2013/12/droemmekage.jpg)
Den klassiske, luftige drømmekage. Lige som den bør være med et strejf af vanilje og toppet med kokosmasse. Efter sigende skulle den bedste drømmekage stamme fra Brovst, en mindre by i Nordjylland. Bag den og bedøm selv.
INGREDIENSER
- 50 g smør
- 250 g hvedemel
- 3 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
- 3 æg
- 250 g sukker
- 2 dl mælk
KOKOSMASSE
- 125 g margarine
- 1⁄2 dl mælk
- 100 kokosmel
- 250 g brun farin
Lav et vandbad og pisk æg og sukker sammen over det. Smør smeltes og får lov at køle lidt af. Herefter mixes det i blandingen. Hver for sig sigtes hvedemel, bagepulver og vanilje i massen sammen med mælken. En form smøres og dejen kommes heri. Den bages ved 200 grader i 20 min. (ikke på varmluft).
Opvarm en gryde og lad ingredienserne til kokosmassen smelte heri. Massen fordeles ud på kagen. Lad den derpå hvile i ca. 5 min.
Til slut kan du give drømmekagen yderligere 5 min. i ovnen og den er klar til servering.
Seneste kommentarer