Kålfad med hakket oksekød
- 400 g hakket oksekød
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, presset
- 1,50 stødt spidskommen
- 1,50 tsk sød paprika
- 300 g gulerod, i små tern
- 200 g squash, groftrevet
- 400 g spidskål, fintsnittet
- 1 dl piskefløde
- 1 tsk majsstivelse
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 100 g cheddar ost
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 dl persille, finthakket
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 spsk sesamfrø
Brun oksekødet af under omrøring, på en varm pande med olie. Tilsæt løg,
Brun oksekødet af under omrøring, på en varm pande med olie. Tilsæt løg, hvidløg, spidskommen og sød paprika vend det godt sammen. Fordel kødet i et smurt ovnfast fad.
Kom gulerødder, squash og spidskål på den samme pande som kødet var på, og varm det godt igennem under omrøring til kålen falder let sammen. Fordel grøntsagerne i fadet med kød.
Rør piskefløde med majsstivelse og hæld blandingen over sammen med grøntsagsboullion. Vend retten godt sammen.
Bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i 20 minutter. Tag fadet ud af ovnen og vend retten godt sammen, fordel cheddar i blandingen og bag videre i yderligere 10 minutter.
Server med persille, og et drys chiliflager og sesamfrø.
kilde: Valdemarsro.dk
Seneste kommentarer